haeder2


Renovert fiskehus med utsikt til Louns Bredning

Merk: Ingen boblikt!

Lounsvej 22, Louns, 9640 Farsø

EDC saksnummer: 96702492

"Løftet" fiskerhus med charme, sjæl og smuk natur til alle sider

Med en nænsom og respektfuld renovering er dette skønne fiskerhus fra 1857 løftet ind i det nye årtusinde. Det er således lykkedes at bevare ejendommens sjæl og charme, selvom renoveringen er gennemført fra inderst til yderst. Resultatet er en perle af en ejendom med bølger og bakker til alle sider, når du kigger horisonten rundt. Hele vejen rundt er der dansk landskab, når det er mest kønt og grønt - og til begge sider af ejendommen er der vand. På den ene side Louns Sø, der ligger i forlængelse af områdets golfbane - kun to kilometer og et par vellykkede golfslag fra fiskerhuset. På den anden side Limfjordens fornøjelser for friluftsmennesket.

Dejligt spisekøkken er husets hjerte

I det dejlige spisekøkken i stueetagen nyder ejendommens beboere til fulde den flotte og yderst inspirerende udsigt til både sø og fjord. Køkkenet er renoveret og holdt i en romantisk præget stil, der helt igennem matcher fiskerhusets historie og egen charme. Køkkenet er på mange måder husets hjerte og et naturligt omdrejningspunkt for dagens aktiviteter. Både for den aktive familie, hvis medlemmer sætter hinanden stævne til dagens måltider og for køberen, der kan tage sig lidt bedre tid til at nyde både lyset og udsigten til begge sider fra spisepladsen i køkkenet. Den charmerende trappe til husets 1. sal er placeret i køkkenet, hvor den kun er med til at understrege rummets centrale placering og funktion.

Stueplan: Gennemtænkt og funktionel bolig - med romantisk præg

I husets opholdsstue giver den bevarede struktur på loftet et "historisk" præg til rummet. "Knæk" i begge sider af loftet og fire træbjælker langs rummet understreger fornemmelsen af et hus, der har fået lov at være sig selv, selvom renoveringen har givet ejendommen et løft og skabt en moderne og funktionel bolig. Og i hvilken anden opholdsstue passer en brændeovn næsten bedre end i denne? Ud og få vinden i håret ved Limfjorden eller en runde på golfbanen og så hjem foran brændeovnen...

I den modsatte ende finder vi husets dejligt lyse soveværelse, hvor den hvide træbeklædning på den ene væg trækker på den samme romantiske stil, der også præger både køkken, badeværelse og baggang/bryggers. I alle disse rum er husets stil holdt og ført helt igennem, så stueetagen fremstår som en gennemtænkt og sammenhængende bolig med et fælles udtryk.

Både badeværelse og baggang/bryggers er praktisk indrettede rum, der fungerer godt i hverdagen.

På 1. salen, hvor der er plankegulve overalt, er der et arbejdsværelse, der ikke bare fungerer rent praktisk, men som også giver alle muligheder for inspiration under arbejdet. Det kræver blot, at du kigger til en af siderne, da der også fra arbejdsværelset er udsigt til land, vand og fjord.

Skønt anneks/atelier med lys og liv

I hjørnet af selve fiskerhuset er der 2001 opført et annekshus, der med sine træ- og naturmaterialer og mørke eternittag falder flot i tråd med selve hovedhuset - og hele områdets natur. Med sin indretning og et stort lysindfald fra det flotte vinduesparti har annekset nogle kvaliteter, der nemt lader det fungere som atelier, hobbyrum, "tankerum" og arbejdsværelse. I annekset, hvor der også er en praktisk afdeling med masser af god skabsplads, er der på alle måder højt til loftet og en fornemmelse af lys og liv. Et andet sted på grunden er der desuden i 2003 opført et udhus på 25 m2 - holdt i samme stil som annekset.

Terrasser, oaser og rekreative muligheder

Rundt omkring huset og i den nemme have med plæne er der dejlige terrasser, der fungerer som små, skønne oaser, hvor der er en fantastisk fornemmelse af ro - lige midt i områdets fantastiske natur. Både på grunden selv og i hele området er der mange rekreative muligheder - omgivet som beboerne er af dejlig natur til alle sider og med en smukt beliggende golfbane lige om hjørnet.

  

DKK 1.695.000.-

Månedlig eierutgifter: 1.510.-

Boligtype: Villa
Ant. soverom: 5
Etasjer: 3
Boligareal m²: 99
Tomt m²: 747
Byggeår: 1898/2003
Beliggenhet: Landlig
Energimerking: D
   
Kontakt: -
Telefon: 0045 98632666
E-post: Denne e-postadressen er beskyttet mot programmer som samler e-postadresser. Du må aktivere javaskript for å kunne se den.
 
Kategori
Megler
Fritekst

colorline

slagter-winther

webnorgelogo 100x80Web Norge lager websider på norsk, dansk, svensk og engelsk.

webnorge.dk  /  webnorge.no

Vektorlogo2018 signatur

Spesialbygde salgsvogner.
Mobil catering salgsvogner med lave oppstarts-kostnader som kan være en svært innbringende forretning.

Sidevisninger
348152


Webløsning ©2013-15 av Web Norge, Kristiansand, Norge